Rådne kloakker

Skal – skal ikke separere?

Vi fik for nyligt et brev fra kommunen om at vi skal have nyt kloaksystem. Det har vi ventet på i mere end 10 år. Allerede for 13-14 år siden, da mange her på vejen byggede om, gik kloakken i stykker, hver gang der kom en lastbil med byggematerialer som skulle læsses af.  Resultatet har været mange reparationer af både asfalt og kloak.

Hele denne problematik er interessant, når tænker på udbedringer og forebyggelse af klimarelaterede udfordringer. Og det har vi på vores vej.  Kloaksystemerne i Danmark, ja i hele Europa er 50-60 år gamle i de ældre kvarterer. Mange steder er kloakkerne for små i forhold til det øgede vandforbrug vi har i dag. Daglige bad og vaskemaskiner står for en stor del af vandudledningen.

Når kloakkerne også skal aftage overfladevand fra gader og tage og vi derudover har en øget mængde ned – typisk i form af skybrud, kan kloakkerne ikke  følge med. Resultat, oversvømmelser i kældre og stueetager og vand alle steder.

Vælger vi at beholde regnvandet på egen grund, får vi et tilskud til fra kommunen. Tilskuddet dækker selvfølgeligt hverken helt eller halvt de omkostninger vi har, hvis vi skal have professionelle ud at grave og omlede vandet.

Afleder vi vandet i det kommunale system, skal vi stadig betale vandafledningsafgift. Derudover kan kommunen lukke vandet direkte ud i vores å, når der kommer skybrud og de ikke kan håndtere de store vandmængder på rensningsanlægget. Altså urenset spildevand. Det er absolut ikke godt for miljøet.

Uanset hvad, r der fordele og ulemper ved begge løsninger. Vi har valgt den løsning hvor vi selv separerer regnvandet i faskiner. Det koster noget, vi står med alt bøvlet selv, men i sidste ende sparer vi nogle kroner hvert år og vandet bliver til grundvand på den mest naturlig måde.

Hvad er en faskine?

En faskine er et forsinkelses-bassin, hvor man opsamler f.eks regnvand fra taget.

Vandet skyller fra tagrenderne ned i rør i jorden og ender i faskinen. En faskine er et stor kar, typisk i plastik, med filtre og mange små huller i bund og sider. Når det regner fyldes faskinen med vand og langsomt siver vandet videre derfra og ned i jorden hvor det ender som grundvand på et tidspunkt. Den holder i mange år og er vedligeholdelsesfri, hvis man sørger for at blade og andet organisk materiale ikke skyller med ned i faskinen.

De senere år er regnhaver blevet populære. En regnhave er også et forsinkelses-bassin, bare i form at et blomsterbed – måske med en lille havedam til. Selv bedet skal være dybt, med flere lag sand og grus inden du planter blomster, buske eller små træer øverst i almindeligt jord. En del anlægsgartnere er specialiserede i regnhaver, men du kan også finde udførlige anvisninger på nettet.

Nogle foretrækker at udlede direkte i en havedam, men der skal specielle filtre på, hvis der skal fisk i.

En sidste mulighed er at udlede vandet direkte på jorden, enten på græsplænen eller i et bed. Ulempen er dog at kommer der store mængder vand, vil jorden helt sikkert skylle væk.

Man skal til alle tider være sikker på at den læsning man vælger kan holdet eget vand på egen grund. Altså, dit overfladevand må ikke skylle over til naboen eller ud på vejen og ned i kloakken.