Kejserens nye klæder

Hvem blev mest afklædt?

COP26 er forbi og hvad kom der ud af det? Efter to ugers intensive diskussioner kom der nogle aftaler på plads.  Mediedækningen har været enorm, set i forhold til at der mest har været fokus på at afklæde politikere og ledere og ikke dække begivenhederne.

Fik vi aftaler på plads?

Der kom aftaler på plads. Men de blev ikke så vidtgående som nødvendigt. Vi har bygget vores samfund op på brugen af fossile brændstoffer i mere end 150 år. Derfor kan vi ikke stoppe brugen af dem fra dag til dag. Alternativerne er ikke på plads endnu. Vi kan – og skal – have flere vindmøller, mere solenergi og brintværker og mange flere bæredygtige løsninger.

Der er ingen tvivl om der skal forskes, ydes massive tilskud til nye teknologier og virksomheder der udvikler løsninger vi kan bruge.

Kort opsummeret blev følgende aftalt i Glasgow:

• Målene fra Parisaftalen skal overholdes, dette gøre ved at hvert enkelt land i FN, styrker klimamålene.
• Alle lande skal arbejde for at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader celsius og så tæt på 1,5 grader celsius som muligt.
• Kulkraftværker bør udfases til fordel for ren energi.
• Udledningen af CO2 skal reduceres med 45 procent (sammenlignet med 2010) inden 2030 for at nå målet om en maksimum temperaturstigning på 1,5 grader. Udledningen skal været gået i nul omkring 2050.
• De allerrigeste lande skal støtte til klimatilpasning finansielt og støtte fattige lande med 100 milliarder dollar om året i årene 2020-2025.
• CO2-reduktioner – de såkaldte klimakreditter – ved købe og sælge lande imellem, skal mindskes.

Indien og Kina – som er nogle af verdens største forbrugere af kulenergi – var ved at ødelægge aftalen, da de ikke ville komme med de nødvendige og vidtgående indrømmelser omkring udfasning af kulkraft.

Det vakte stor forargelse, men Indien og Kina mener de har brug for kulkraft i deres forsøg på at afskaffe fattigdom i deres egne lande.

Løsninger

Den bedste løsning – og den billigste i længden – ville være at bygge flere atomkraftværker. Danmark har aldrig haft atomkraftværker.

Vi danskere har lært at atomkraft er noget skidt og at vindenergi er vejen frem. Derfor er Damark verdens førende nation, både m.h.t. til udbygning af vindenergi og producenter af vindmøller. Der er satset hårdt på vindenergi og det er i dag big business. Men, i mange år kunne vindenergi ikke konkurrere mod fossile brændstoffer og staten gik ind og ydede tilskud til opstilling af vindmøller. Jeg er personligt modstander af tilskudsordninger, men lige her har tilskud vist sit værd. Man har ydet tilskud til en spirende branche som har vist sit værd de seneste 10-15 år. I dag er vindenergi konkurrencedygtig med fossile brændstoffer.

Angsten for radioaktivt udslip, gør at man i dag udfaser atomkraftværker i stedet for at bygge flere. Alle de atomkraftværker hvor der har været udslip, er det menneskelige fejl og forkert placering der har været skyld i det. Sikkerheden er utroligt høj på et moderne atomkraftværk. Energien er ren, nem og kan producere enorme mængder af energi.

Ulemperne ved atomkraftværker er:

• hvor skal man gøre af de brugte brændselsstave  som vil afgive radioaktivitet i årevis efter endt brug
• atomkraftværker er oplagte terrormål
• skulle uheldet være ude, vil et udslip forurene i årevis med katastrofale følger

Der forskes aktivt i andre brændstoffer, bl.a. brint hvor Danmark også er blandt verdens førende nationer. Det kan man da kun være stolt over.

Norge er den nation i verden hvor der kører flest el-biler til trods for at landet henter milliarder hjem på olie og gas i Nordsøen. Flere penge fra den norske stat skal investeres i vedvarende energi. Det betyder at “sorte penge” fra olie og gas skal investeres i  andre energiformer. Det giver god mening, i udfasningen af olie og gas, men kan også ses som en slags “hvidvask”.

Greta – igen

I eventyret “Kejserens nye klæder” af H.C. Andersen, ender fortællingen med at et lille barn afslører at kejseren ikke har noget tøj på. I overført betydning, at bedraget altid bliver afsløret – før eller siden.

I klimadebatten er Greta Thunberg mange gange blevet udråbt til at være sandhedens stemmer – barnet der råbte at vores politikere og verdenslederes ord og løfter var – og er – tomme.

Greta indtog Glasgow, sang lidt og råbte bla, bla, bla. Ingen forslag til løsninger fra hendes side, men kun tom snak om handling nu. Hvilket vi jo alle ved på forhånd, at der skal til.

Spørgsmålet er, hvem er kejseren egentlig? Verdenssamfundet som Greta beskylder for ingenting at gøre – eller Greta selv, der ikke kommer med noget som helst konstruktivt. Piller vi bla, bla, bla fra, er der ikke meget tilbage af Greta.

Desværre, for Greta kunne bruge sin status som influent meget mere aktivt.