Velkommen til Sea, Soil, Sky. Min blog om mere bæredygtighed i hverdagen, klimaudfordringer, natur, mine opskrifter og livet generelt.
Jeg er mor til tre friske og raske drenge på 17, 16 og 13 år og gift med Sigurd. Vi bor i Midtjylland, lever et på mange måder helt almindeligt liv, med arbejde, skole, sport og er begge involverede i frivilligt arbejde lokalt.
Først og fremmest er jeg dog MIG – et stort livsnyder, legebarn og naturelsker. Når jeg ikke arbejder – hvilket jeg gør meget i – er det i haven og ude i naturen jeg stresser af. Eller spiser en god bøf og drikker rødvin med vores dejlige venner og naboer. Begge dele har der dog været for lidt af, både i 2020 og 2021. Til gengæld har der været for meget arbejde og for meget Corona.
Coronaen, gentagne nedlukninger og en masse klimasnak de senere år, har sat tankerne i gang hos mig.
Kan jeg påvirke fremtiden positivt ved at gøre en forskel i hverdagen? Lever jeg det liv jeg inderst inde ønsker?
Jeg mener der mangler seriøse blogs, om den måde vi lever vores liv på og de konsekvenser det nu har for resten af verden. Kan vi gøre noget anderledes uden at det koster kassen og uden at vi skal lægge vores liv helt om? Det vil jeg prøve at undersøge nærmere, mens jeg selv bevæger mig i retning af et forhåbentligt sundere og mere bæredygtigt, klimavenligt og – ikke mindst – tilfredsstillende liv.
Jeg håber du har lyst til at bevæge dig i samme retning, eller foretage din egen rejse ind i en mere bæredygtig fremtid.
Leave A Reply