• Hjem
    • Cookie Policy
  • Om
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Reklamer og Affiliate Marketing
  • Blog
  • Mad & Drikke
    • Aftensmad
    • Boller
    • Brød og Boller
      • Surdej
    • Kager
    • Krydderier & Krydderurter
      • Paprikapulver
    • Snacks
    • Supper
    • Diverse
  • Verdensmålene
    • Verdensmål 1
  • DIY
  • Dansk
  • English
  • Om Sea Soil Sky


    En blog om bæredygtighed, klimaudfordringer, natur, krydret med mine opskrifter. Havet, jorden og himlen og alt derimellem.

  • Follow Me

  • Reklame

  • Little Robin Redbreast

    Little Robin Redbreast
    Sat upon a tree,
    He sang merrily,
    As merrily as could be.
    He nodded with his head,
    And his tail waggled he,
    As little Robin Redbreast
    Sat upon a tree.

    – Anon

  • Hjem
    • Cookie Policy
  • Om
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Reklamer og Affiliate Marketing
  • Blog
  • Mad & Drikke
    • Aftensmad
    • Boller
    • Brød og Boller
      • Surdej
    • Kager
    • Krydderier & Krydderurter
      • Paprikapulver
    • Snacks
    • Supper
    • Diverse
  • Verdensmålene
    • Verdensmål 1
  • DIY
  • Dansk
  • English

Coronaens usynlige følgesvend

16. januar 2021

Når angsten griber en

Den angst skal man forholde sig meget alvorligt til. Jeg får indimellem et ubehageligt sug i maven af angst over Coronaen, når der er pressemøder med nye restriktioner og hverdagen igen og igen forandres. Andre oplever meget kraftigere angsten som trykken for brystet, hjertebanken, kvalme, søvnproblemer eller sveder kraftigt. Angst kan komme af tidligere ubehagelige oplevelser eller angsten for det ukendte og det kan være svært at bekæmpe. Får man ikke adresseret angsten, gjort noget ved den, eller lærer at acceptere den, kan man ende med en depression.

Jeg har undersøgt hvad man selv kan gøre for at undgå angst, eller i det mindste forholde sig til den og holde den på et fornuftigt niveau. Her er det jeg selv gør:

Motion

Jeg går en tur – en halv til en hel time – hver dag efter fyraften og bruger mit TRX udstyr i løbet af dagen. Gåturen gør de stive lemmer friske igen. En lang dag på hjemmekontoret foran pc’en sætter sine tydelige spor. Den friske luft klarer hjernen og der er overskud til at “være på” når aftensmaden skal laves sammen med Sigurd og ungerne. TRX udstyret bruger jeg som aktiv pause, mellem Teams møder og telefonsamtaler. 5-10 min. træning nogle gange i løbet af dagen får lige pulsen op og pumper blodet ud i kroppen. Ryggen har det bedre og “mormor armene” er knap så slappe nu.

Mad og drikke

Med tre teenagedrenge i huset, skal der mad til, masser af mad. Jeg bager boller næsten hver morgen, rugbrød et par gange om ugen og laver det meste aftensmad fra bunden. Her efter jul holder vi en pause med sukker, kager og sodavand. Postevand og danskvand smager også godt. Hver dag tager jeg magnesium og drikker et glas biotin (B7 vitamin) og spiser et kollagentilskud – god hud gør en glad, når man ser sig selv i spejlet og angst sætter også sine spor i huden, den ældes hurtigere p.g.a stresshormoner.

Vi spiser masser af grøntsager (både friske og frosne) og får salat til maden. Nu hvor det er vinter, spiser vi gode supper, se f.eks opskriften på min hurtige og lækre kartoffel-porre suppe.

Alkohol

Sidste år havde jeg en pause på et halvt år fra alkohol. Efter en december med vin i rigelige mængder holder jeg altid en “hvid januar”. Men sidste år tog den ene måned bare den anden og jeg savnede det ikke. Indrømmet; den første uge i det nye år er svær, når man har fået vin hver dag i julen. Men det går hurtigt over. Resultat: jeg har fået mere overskud, sover bedre og er sluppet for de dumme bekymringer der vækker mig midt om natten, de synes kæmpestore i nattemørket og forsvinder når dagen bryder frem, hvor man så er lidt flov over sig selv.  

Koffein

Jeg drikker ikke kaffe, men te – og alt for meget mens jeg er hjemme. Derfor prøver jeg at drikke mere vand og urtete i stedet. En kop godnat te inden sengetid får kroppen til at slappe af og man føler trætheden. Ingen chokolade, energidrikke er bandlyst (det er de også i hverdagen hos os) og cola er kun i weekenden.

Sengetider

Jeg går typisk i seng kl. 22-22.30 hver aften og står op omkring kl. 6 lige nu. Om sommeren kan jeg godt stå op før, behovet for søvn føles mindre der og jeg kan godt lide at mærke dagen bryde frem på terrassen med en kop varm te.. Lige nu får jeg 7-8 timer hver nat og det er tilpas. Føler du at du har brug for mere søvn, så lyt til din krops signaler, sluk fjernsynet, lad telefonen ligge og læs en bog eller et blad. Lyt evt. til beroligende musik eller en lydbog, hvis du har svært ved at falde i søvn.

Ryd op

For meget rod omkring dig, giver rod i hovedet. Ryd op, både i stuen og i soveværelset. Red sengen, læg rent sengetøj på en gang om ugen og gør soveværelset indbydende. Ryst puderne i sofaen, tænd et par duftlys (uden tilsætningsstoffer) og sæt nogle friske blomster på sofabordet. Det får nervesystemet til at slappe af, gør dig glad og du kan have fokus på de positive ting.

Reagér

Coronaen påvirker og stresser os alle, uanset om vi vil indrømme det eller ej. Vi har skulle vænne os til at leve livet på en anden måde, vi kan ikke give knus vennerne og lige nu ikke være fysisk sammen med andre en vores allernærmeste. Børnene er også påvirkede af den nye hverdag og har mange spørgsmål til Corona, nedlukningen og fremtiden. Jeg er lige startet i nyt job i oktober og skal samarbejde med nye kolleger hjemmefra. Svært – ja det er det. Umuligt, nej men det kræver en ekstra mental indsats.

Bor du alene, så sørg for at snakke med en anden person hver dag – ud over dine arbejdskolleger. At høre stemmen fra en en god ven eller familie og se deres ansigt på kamera vil gøre dig mere tryg og afslappet.

Når angsten rammer, er du ikke ved at blive sindssyg eller er latterlig, det er en naturlig reaktion fra din krop på udefra kommende påvirkninger. Vær åben omkring det og snak med andre om dine bekymringer og din angst.

Angst smitter

Husk; andres angst er IKKE din angst. Lyt når andre fortæller dig om deres angst, men lad det ikke påvirke dig. Lige nu florerer der en masse konspirationsteorier på TikTok, YouTube, Facebook og Instagram. Hold en pause fra de sociale medier og lad være med at læse eller se opslag eller nyheder der kan påvirke dig.

Jeg kan helt ærligt sige at alle disse mærkelige teorier er løgn. Corona er virkelig, stol på myndighederne og lad dig på ingen måde påvirke af diverse teorier, det er løgn i syge menneskers hoveder.

Søg hjælp

Bliver det for meget og du ikke kan slippe angsten, så søg professionel hjælp. Gå til lægen eller kontakt en psykolog som kan give dig de værktøjer der skal til for at du får det godt igen. Det er aldrig for sent eller forkert at få hjælp til at komme videre, når det hele blive for meget. Det er lige så vigtigt at pleje sit mentale helbred som det fysiske, en sund sjæl i en sund krop er vejen til et godt liv i en verden fuld af forandring.

Jeg håber mine råd kan hjælpe dig. Smid gerne en kommentar om hvad du gør for at undgå at Corona-angsten får sit tag i dig.

AngstCoronaCovid-19ForandringerMentalt Helbred
Share

2021  / Ikke kategoriseret  / Livsstil

You might also like

Så kom tøvejret
17. februar 2021
En tur på stranden…
17. januar 2021
Året begynder med T
13. januar 2021

Leave A Reply


Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Reklame

  • Følg mig på



  • Reklame


  • Mad & Drikke
  • Blog
  • Verdensmålene
© Copyright 2020 Sea Soil Sky | seasoilsky.com | Anja Norn

Cookies & Privacy
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept”, you consent to the use of ALL the cookies.
Do not sell my personal information.
Cookie settingsACCEPT
Administrér samtykke

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Non-necessary

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.

GEM & ACCEPTÈR