COP26

Får vi handling denne gang?

Siden den første FN COP klimakonference blev afholdt i Berlin i 1995 har der været snakket, regnet, beregnet o.s.v. men uden den store handlekraft bagved. I går begyndte den seneste i rækken COP26 i Glasgow. Aldrig har der været så megen opmærksomhed på verdens ledere og førende forskere.  Der skal klimahandling til nu, slut med tomme ord og løfter. Der er fire hovedmål for COP26, som verdens lande skal blive enige om.

Hvad er så konsekvenserne hvis det ikke lykkes at opnår enighed og finde en fælles vej frem? Går jorden under? Svaret er kort, nej. Men verden som den er i dag, vil ikke eksistere mere indenfor ganske få årtier. Du og jeg er døde inden år 2100 – jeg forventer ikke at blive 129 år. Men vi efterlader jorden til kommende generationer og hvad er det vi efterlader til dem?

Regningen for mere 250 års kraftige fremskridt siden den industrielle revolution begyndte, får vi nu. Menneskeheden har købt på afbetaling, vi har tæret på jordens ressourcer, vi har forurenet og skabt ubalance i et på mange måder perfekt system.

Hedebølger, isnende vintre, tørke, tornadoer, kraftige storme, skybrud og meget andet vil være konsekvensen  forskellige steder på jorden. Går jorden så under? Igen, nej jorden går ikke under, men menneskene vil højst sandsynligt have svært ved at tilpasse sig og mange dyrearter vil uddø. Så, nej jorden går ikke under, men mange vil dø af naturens rasen, epidemier, borgerkrige, hungersnød m.m.

Så tæt på – og alligevel langt fra hinanden

De fire hovedmål:

1. Enighed om vi kan – og skal – holde temperaturstigningen på omkring 1,5 grad, som man blev enige om ved COP 21 i Paris i 2015.
2. Enighed om at investere mere i klimatilpasning, dette gælder både udsatte menneskabte områder og udsat natur.
3. Enighed om at de 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte, der er lovet til verdens fattige lande fra 2020 skal findes. Samlet set bidrages der i dag “kun” 80 milliarder dollar.
4. Enighed om at Parisaftalen skal helt på plads. Reduktion i drivhusgasudledninger f.eks. gennem klimakreditter, uden snyd og greenwashing.

Fire mål – selvfølgeligt med delmål til. Men fire ting som det meste af verden skal blive enige om. Kan det overhovedet lade sig gøre? Økonomiske interesser spiller en stor rolle i alt dette. Penge styrer verden og sådan er det bare. Men hvis dette skal lykkes, skal nogle lande – heriblandt Danmark – betale mere end de direkte får ud af det. Men ingen landes regeringer, kan komme alene til klimaløsninger. Det er erhvervslivet der skal komme med løsninger – godt hjulpet på vej af nedsættelse af afgifter på klimavenlig produkter, fødevarer m.m. samt strengere krav til produkters levetid og mulighed for f.eks. reparation. Forbrugssamfundet som vi har det i dag, er simpelthen dødsdømt.

Regningen er fælles –  og det er klimaet også.